Julegaver til vores yngste datter

Nu står vi jo og pakker dejlige legsager ind til en masse heldige børn i Danmark. Og hvor har jeg da lyst til at pakke en masse gaver ind til vores egne piger også. Vores yngste datter, Beate, skal også have gaver fra LykkeLeg i år.

Beate har selvfølgelig overtaget mange af sin storesøsters legesager, og fordi der er 5 år imellem dem, er der mange ting, som det slet ikke giver mening at købe igen, for de er allerede tilgængelige her i huset, og ejeren er holdt op med at bruge dem for længst. Som næste barn i rækken behøver man ikke at få så meget nyt. Men jeg synes nu, at Beate også skal have sine egne sager, og når hun indimellem får noget helt nyt, skal det gerne være noget lækkert legetøj af god kvalitet.

En særlig fin dukkevogn

Til jul skal Beate have en ny dukkevogn (selvom de naturligvis også findes i huset – i en upassende mængde kvadratmeterne taget i betragtning), men en dukkevogn skal hun altså have. Og ingen dukkevogn er så fin og yndig som den flettede Smallstuff dukkevogn. Jeg synes, den er noget af det fineste, og den har en perfekt størrelse til de mindste. Beate skal have Smallstuff dukkevognen i hvid, og selvfølgelig skal hun have det skønne nye dukkesengetøj fra Smallstuff med dertil.

Og en helt speciel slags dukke

Fra mormor og bedstefar får hun en af de fantastiske dukker fra Así. Vi skal bare lige have bestemt os for, hvilken det skal være. Og det er ikke nemt, skal jeg hilse at sige. For de er bare helt fantastiske allesammen. Así-dukkerne fås i flere størrelser, og vores Beate trænger til en mindre dukke, end den hun slæber rundt på lige for tiden. En mindre babydukke med blød krop, så den er nem for hende at håndtere. Beate er ikke så stor af størrelse, så det ser helt vildt ud, når hun kommer slæbende med de enormt store dukker, som hun låner af sin storesøster. Det er på tide, at hun får en rigtig dejlig dukke af god kvalitet – i den rigtige størrelse. Así dukkerne har et helt særligt udtryk, og de er meget livagtige. Det svære er bare at vælge …

Así dukke Koke med blå kjole

Así dukke Koke med lyseblå kjole – LykkeLeg

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *